Filtset, pudset eller vandskuret: forskellen på de tre facadetyper

Tre behandlinger, én forskel: lagets tykkelse

Filtsning, pudsning og vandskuring er alle sammen mørtel uden på en mur. Forskellen er, hvor meget mørtel der lægges på, og hvordan den bearbejdes. Det giver tre helt forskellige udtryk, og det påvirker, hvor jævn muren skal være i forvejen.

Priserne er midten af tre kilders priser for hver behandling, alle opdateret i 2026. Stillads, rens og reparationer er ikke med. Kildernes fulde spredning er bredere: 250 til 800 kr. for vandskuring, 300 til 550 kr. for filtsning og 400 til 1.000 kr. for ny puds.

Vandskuring: muren under en tynd hinde

Ved vandskuring gnides en tynd mørtel ud over muren med en våd mursten, så fugerne fyldes, og hele fladen får samme farve. Bruges en jutesæk, hedder det sækkeskuring. Stenenes form og fuger kan stadig anes. Det er den mest almindelige behandling på ældre murstenshuse, der skal have en ensartet facade uden at miste murens karakter.

Fordi laget er så tyndt, retter vandskuring ikke op på en skæv eller meget ujævn mur. Alt, hvad muren har af buler og skader, ses igennem. Til gengæld er det en forholdsvis billig behandling. Læs om udseende, holdbarhed og pris i artiklen om vandskuring.

Filtsning: jævn og let kornet

Filtsning er et tyndt lag mørtel, der lægges på og gnides med et filtsebræt i cirkelbevægelser, mens mørtlen stadig er fugtig. Filten trækker sandkornene op i overfladen og giver en jævn, mat og let kornet flade.

Et filtset lag er tykkere end en vandskuring, så det kan udjævne små forskelle i muren og skjule fugerne. Stenenes konturer kan anes på nogle facader, mens de på andre er helt dækket. Det afhænger af, hvor tykt der filtses, og hvor plan muren er.

Filtsning bruges ofte, når en gammel vandskuring eller en slidt puds skal have en ny, ensartet overflade, og når facaden skal males eller kalkes bagefter.

Pudsning: den fulde puds

En fuldpuds lægges i lag, som Bolius kalder udkast, grovpuds og finpuds. Udkastet giver vedhæftning, grovpudsen retter fladen op, og finpudsen får den overflade, du vælger: glittet, filtset eller med en grovere struktur. En fjerde variant er berapning, hvor mørtlen kastes på med en kost og står groft. Tyndpuds er et lettere lag, der kun dækker muren let.

Fordi pudsen er tyk, kan den rette en skæv eller ujævn mur op og skjule gamle reparationer. Det er også den mest omfattende og dyreste af de tre behandlinger, og den kræver mere af murerens håndværk. En fuld puds på en gammel mur skal desuden være så åben og blød, at muren kan tørre ud bag den.

Hvilken mørtel?

Uanset behandling skal mørtlen passe til muren bagved:

• Ældre mure med kalkmørtel (typisk huse fra før ca. 1900) skal have kalkmørtel. Slots- og Kulturstyrelsen advarer om, at en cementrig filtsning kan få stenenes overflade til at skalle af, og at cementmørtel ikke er diffusionsåben. Muren kan altså ikke tørre ud gennem den.
• Nyere mure med kalkcementmørtel kan få en kalkcementmørtel. Bolius skriver, at KC 50/50/700 er den mest brugte pudsmørtel, og at for meget cement giver revner.
• En kalket facade skal repareres med ren kalkmørtel, og kalk hæfter dårligt på cementpuds. Mere om problemet i artiklen om sokkelpuds, hvor det ses oftest.

Tommelfingerreglen er, at mørtlen skal være svagere end stenene. Så er det mørtlen, der slides, ikke stenene.

Hvordan vælger du?

• Se på muren. Er den plan og i god stand, kan vandskuring eller filtsning være nok. Er den skæv, revnet eller lappet, kræver det en tykkere puds.
• Tjek lokalplanen og bevaringsværdien. En lokalplan kan bestemme materialer og farver. Er huset bevaringsværdigt, bliver det ifølge Bolius typisk ikke tilladt at pudse en blank mur. Og en pudsning kan ikke fortrydes.
• Find ud af, hvad der sidder på muren i dag. Er facaden malet med plastmaling, skal malingen af, før der kan pudses, filtses eller vandskures.
• Tænk på overfladen bagefter. Skal facaden kalkes eller males med silikat, kræver det en mineralsk overflade. Læs om valget i artiklen om silikatmaling.
• Bed om en beskrivelse i tilbuddet. Et godt tilbud nævner behandling, mørteltype, forarbejde og om der skal males bagefter.

Holdbarhed og vedligehold

En velholdt pudset, filtset eller vandskuret facade kan holde i mange år. Bolius skriver, at en pudset facade skal overfladebehandles ca. hvert 5. år. Det, der forkorter levetiden, er næsten altid vand: utætte tagrender, sålbænke uden drypnæse, revner, der ikke bliver lukket, og tæt maling, der holder fugten inde. Hold øje med:

• revner og afskalning efter frostperioder
• grønne belægninger på de skyggefulde sider
• hvide udfældninger, der viser, hvor vandet kommer ind
• soklen, hvor fugten fra jorden er størst

Ser du nogen af tegnene, så brug symptomguiden til at finde årsagen. Alle artikler om puds står under puds, vandskuring og sokkel.

Kan du selv?

Små reparationer af løs puds kan en øvet gør det selv-person klare. En hel facade er et murerarbejde: mørtlen skal blandes og lægges ensartet, arbejdet kræver stillads, og vejret skal være til det. Bolius skriver, at der kan pudses ned til ca. 5 grader. Undgå frost og stærk sol, fordi mørtlen så hærder forkert. Får du tilbud, så sammenlign dem på forarbejde, mørteltype og om stillads er med.